Årstiderne skifter

Nu har jeg været i Australien i lige knap 2 måneder. Det er begyndt at blive "koldt" (under 25 grader) og folk ser ud som om de hundefryser. Samtidig læser jeg om at der for tre uger siden var sne på Lolland og nu sidder folk udenfor på caféerne i København og suger solens stråler til sig i 14-15 grader.
I dag har jeg gået rundt i en T-shirt og shorts, og helt slemt var det heller ikke. Der har måske været 21 grader. Men om aftenen hvis jeg skal ud bliver jeg stadigvæk lige overrasket over hvor meget folk pakker sig ind. Her den anden dag havde jeg aftalt med en anden dansk pige at vi skulle ud at spise, og mens jeg stod og ventede på hende tog jeg min læderjakke af. Havde i første omgang taget den med, da der var ret meget vind. Men de 19 grader efter solen var gået ned, var alligevel nok. Kort efter ser jeg en mand med vinterjakke og vanter på, der ikke ser ud til at have det varmt overhoved. Og det sker altså dagligt! Jeg har ret ofte bukser på; ikke fordi det er koldt, men fordi jeg føler mig meget turist-agtig og udenfor hvis jeg har shorts eller en kjole på. Halstørklæder og støvler er altså noget man har på når det er 20 grader eller mindre. Så ved i det!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

All Alone

Landing i Sydney

Ankomst i Utrecht